tirsdag den 9. april 2013

Pandekagelagkage mde bærskum


En dag sad Viola og jeg og kiggede lidt på Plat du jour og fik øje på denne skønne pandekagelagkage, som vi straks fik lyst til at lave. Vi gik straks i køkkenet for at lave vores egen version, som ellers er rimelig inspireret af deres. Forskellen er så bare lige, at vi tilsatte jordbær og knap så mange hindbær som dem, og opskrifterne på både pandekager og creme er helt vores egne. Som i kan se på billedet forneden, er pandekagelagkagen ikke helt så høj, men smager fantastisk.


PANDEKAGELAGKAGE
175 g hvedemel
2 æg
1/2 tsk vaniljesukker
2 tsk kardemomme
20 g smør
2 1/2 dl mælk

HINDBÆRSKUM
175 g hindbær
215 g jordbær
60 g cremefraiche
2 3/4 dl fløde

DESUDEN
25 g mandler

Smelt smøret på den pande du skal stege pandekagerne på. Pisk hvedemel, æg, vaniljesukker, kardemomme, mælk og smør sammen i en skål. Steg pandekagerne på panden og lad dem køle af.
Kog hindbær og jordbær i 15 minutter i en gryde. Rør jævnligt. Pisk cremfraiche og 1/2 dl af fløden sammen. Pisk resten af fløden i en anden skål. Vend flødeskum, cremefraicheblandingen og bærblandingen sammen. Hvis det begynder at blive flydende skal du piske det lidt mere sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar