søndag den 1. juni 2014

Guide til Paris


For et par uger siden tilbragte jeg nogle skønne dage i Paris, hvor jeg fik en masse gode (mad)oplevelser. Min mor og jeg tog afsted onsdag eftermiddag og kom hjem søndag aften. Vi valgte at gå rundt i byen, i stedet for at tage metroen, da vi på den måde fik set en masse af Paris og ikke bare de steder, vi skulle hen til. Vi boede i 6. arrondissement på Hotel Odeon, hvilket lå helt perfekt og tæt på det meste. De sidste to dage, vi var der, var det 28 grader, hvilket var rimeligt skønt, men samtidig lidt hårdt at gå rundt i. Det var første gang jeg tog til Paris, og helt sikkert ikke sidste!


En hel del af mine anbefalinger ligger i 6. arrondissement, men jeg vil stadigvæk opfodre til at tage et kig på dem, for der er også en hel del, der ikke gør - ligemeget hvor de ligger, er det i hvert fald skønne steder. Bemærk, at adresserne jeg har skrevet er der hvor jeg spiste/var, men nogle af stederne er der flere adresser på. Aller nederst er der et par anbefalinger der ikke er madrelaterede, men jeg anbefaler alligevel kraftigt disse steder, da det er nogle ret vilde og fantastiske oplevelser, og nogle af dem der fascinerede mig mest. Til frokost snuppede vi en croque monsieur eller en sanwich det nærmeste sted, og jeg må indrømme at jeg ikke holdt øje med hvad stederne hed, da det var der, man bare havde brug for noget at spise. Skriv endelig, hvis der er noget jeg ikke har fået nævnt, som I synes skulle have været med på listen, eller bare gerne vil anbefale til andre! Det var som sagt første gang, jeg var i Paris, og derfor er der selvfølgelig en masse steder jeg ikke var, men jeg synes alligevel, at vi fik noget en masse. Her kommer nogle af mine yndlingssteder i Paris, men først får i lige lidt billeder (taget med min iPhone):







Morgenmad

Le Deux Magots: Bestil en yoghurt, en croissant og en appelsinjuice, og nyd at sidde og kigge ned af Saint-Germain.

6 Place Saint-Germain des Prés, 75006 Paris -


Cafe de Paris: Hvis du er ude efter en klassisk fransk morgenmad, så sæt dig på Cafe de Paris og bestil et tartine, for dem, de har her, er virkelig gode - vi kom her i hvert fald mere end én gang. 


- 10, Rue de Buci, 75006 Paris - 

Aftensmad

Brasserie Balzar: Den bedste laks, god mad, skøre tjenere; der ser ud til at have arbejdet der næremst hele deres liv, god stemning og ordentlig kvalitet. Jeg kan ikke se hvad Brasserie Balzar mangler.


- 49, rue des Écoles, 75005 Paris -


Del Papa: På 6.e finder du det lækreste italienske sted, med frisk, hjemmelavet pasta. Det er ikke specielt franskt, og når det er lukket, ligner det bestemt ikke noget, der kunne byde på den bedste pasta du nogensinde har smagt, men når de har åbent og du sidder udenfor, smelter det alligevel sammen med Paris' gadebillede. Bestil gerne noget så enkelt som spagetthi carbonara eller deres pasta med fløde og laks - du bliver nødt til at prøve Del Papa.

- 38, rue de Buci, 75016 Paris - 


Ralph's: Snup en burger på Ralph Laurens restaurant, men bered dig på at skulle spise den med kniv og gaffel, for dette er en ret fin restaurent! Til gengæld ligger den i den hyggeligste baggård, med masser af eksotiske planter, havestole og -bænke. For at være sikker på at få et bord, skal du dog bestille bord i så god tid som muligt, men hvis ikke du når det, kan du prøve at ringe til dem efter klokken 18, samme dag du vil spise der - nogle gange sker det jo, at folk melder fra, eller ikke har bekræftet deres reservation.

- 173, Boulevard Saint-Germain, 75006 Paris - 


Paul: Paul er der også hvis du har brug for aftensmad og er for træt til at sidde på en restaurent, eller bare ikke har lyst til at sidde på en, så køb en sanwich hos Paul med hjem, og nyd den i ro og mag.

- 77, rue de Seine, 75006 Paris -

Kage & dessert

Ladurée: Spis dine macarons hos Ladurée, og nyd deres fine vinduesudstillinger.

- 21, rue Bonaparte, 75006 Paris - 


Les Deux Abeilles: På Les Deux Abeilles kan du få den vildeste citrontærte med marengs og den bedste ingefærlimonade. Jeg tror, at dette er noget af det bedste, jeg nogensinde har smagt, og det er der så sandelig også en god grund til. Det er det hyggeligste lille sted, og man kan se, at alle kagerne bliver lavet i deres eget køkken. Derudover er det indrettet, som om man var hjemme hos nogen, så det føles næsten også sådan. Derudover kan deres 5 o'clock the også varmt anbefales!

- 189, rue de l'Université, 75007 Paris - 


La Droguerie du Marais: I Marais kan du få de lækreste crepes, og hvis du bestiller en med citron og sukker vil du få lyst til at købe 10 mere (det gjorde jeg godt nok ikke, men hold da op, hvor smagte den godt!).

- 56, rue des Rosiers, 75004 Paris -

Ikke mad-relateret 

Eiffeltårnet: Hvis ikke du allerede har været oppe i Eiffeltårnet, burde du virkelig gøre det. Der er noget helt specielt ved at gå højere og højere op over Paris, og kunne se helt til Sacre Coeur. Jeg anbefaler ikke at bestille billeter i forvejen til elevatoren, men at gå op det stykke der er muligt (tilsidst bliver man nødt til at tage elevatoren, hvis man vil op til toppen) - det er altså ikke specielt hårdt.


- Champ de Mars, 5 Avenue Anatole France, 75007 Paris -


Musée de l'Orangerie: Jeg er normalt virkelig ikke til museer - virkelig ikke. Men sådan havde jeg det bare ikke, da jeg trådte ind i de rum, hvor Monets åkander hænger. De er virkelig fascinerende, så jeg anbefaler stærkt at tage derhen.

- Jardin des Tuileries, 75001 Paris -


Tuileries: Den skønne park er perfekt at holde et hvil i, og bare slappe af, mens man betragter de pæne blomster, som gartnerne passer og plejer. Der er sat stole frem så er man 1 eller 10, er for såvidt ligegyldigt - stolene kan rykkes frem og tilbage som det passer folk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar