mandag den 22. april 2013

Hindbærsnitter


Jeg kan aldrig få nok af hindbærsnitter. Den knasende skorpe af mørdejen med det bløde indre, samt hindbærmarmelade og glasur. Da de ikke havde krymmel i den lokale Ica i Sverige, måtte det blive uden. Det føltes egentlig lidt forkert, men sådan var det bare. Mørdejen kan være lidt svær at have med at gøre, og jeg var lige ved at give op, da den bare ikke gad samle sig lige med det samme og blev ved med at smulre, men man skal bare have tålmodighed og blive ved med at ælte, så samler den sig tilsidst.


HINDBÆRSNITTER
8 dl mel
2 tsk bagepulver
250 g blødt smør
1 1/2 dl sukker
2 tsk vaniljesukker

DESUDEN
flormelis
vand
1 1/2 dl hindbærmarmelade
farvede krymmelkugler (det havde jeg desværre ikke, men jeg syntes det hører til en hver ægte hindbærsnitte)

Bland mel og bagepulver. Findel smøret i blandingen, og tilsæt sukker og vaniljesukker. Saml dejen og ælt godt med dine hænder, og lad den stå 1/2 times tid. Rul dejen til to plader på ca. 20 x 30 cm, smør med hindbærmarmelade på den ene, og læg den anden oven på. Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter, og lad dem køle af.
Bland vand og flormelis til en tyk glasur. Smør den ud over hindbærsnitten og drys med krymmel.
Skær den ud i firkantede stykker.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar