fredag den 14. juni 2013

Limonade


Der er ikke noget der kan slå limonade. Den helt klassiske citron drik, gerne med lidt vanilje og ellers bare vand og sukker. Jeg lader altid mine brugte vaniljestænger ligge sammen med sukkeret, så de sidste vaniljekorn man ikke fik skrabet af stangen, bliver brugt og sukkeret får den dejligste duft, samtidig med at der lige kommer lidt ekstra vanilje med, hver gang man bruger sukker. Jeg syntes virkelig i burde gøre det, da det også giver limonaden en ekstra skøn smag af vanilje, uden man behøver bruge en hel vaniljestang hver gang man laver det (det kan let gå hen og blive mange gange!) Jeg laver gerne en omgang limonade en varm solskinsdag (dem der er så mange af i øjeblikket) til resten af familien for at blive kølet lidt ned.




Limonade, ca. 7 personer
6-8 citroner, alt efter størrelse
10 spsk sukker
½ l koldt vand

Pres saften ud af citronerne. Bland det med vand og smag til med sukker. Kom evt. isterninger i limonaden og server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar