søndag den 29. september 2013

Sådan flækker du en vaniljestang


Kort sagt, har vi tænkt os at lave nogle små indslag en gang imellem, hvor vi deler ud af vores bedste tips og tricks, til hvordan du gør forskellige ting aller bedst. Der vil være både billeder og tekst, da jeg i hvert fald selv mener, at det er den måde, man bedst forstår det. Vi starter med at flække en vaniljestang bedst muligt :-)

1. Skær vaniljestangen over på midten med en lille skarp urtekniv.


2. Flæk vaniljestangen ved at lægge den ned, så den brede side er den, den ligger på, og de to tynde sider vender hver sin vej udad som på billedet foroven. Kør kniven fra den side du havde skåret vaniljestangen over på, og videre ned mod enden af vaniljestangen, mens du let holder fast på den med dine fingre (se billedet).

 
3. Skrab kornene ud ved at køre den lille urtekniv hen over vaniljestangen - du vil hurtigt finde ud af hvilken vej, du skal vende kniven, mens du skraber - start fra enden og ikke der hvor den er skåret over på midten - så bliver det meget lettere samtidig med at du får flere korn ud af det.

Gentag 1, 2 og 3 med den anden halve vaniljestang.


4. Du kan evt. komme en lille smule sukker ned på dit skærebræt, og mase vaniljekornene sammen med sukkeret, så det bliver skilt ad. Det er tit en god ide, men jeg vil ikke vove at påstå at det er hver gang du skal gøre det, da det er meget forskelligt i forhold til opskriften du vil følge.


5. Hvis du følger step 4, vil din vaniljeblanding tilsidst ligne det som på billedet foroven, og så er vaniljekornene klar til brug.


6. Lige meget om du har blandet dine vaniljekorn med sukker eller ej, er dette en god ide at gøre, efter hver vaniljestang du har brugt. Måske ved du allerede hvor dyre de fleste vaniljestænger er, så for at få de sidste korn ud (man kan aldrig få dem alle sammen helt ud med en kniv) kan du putte dem ned i din sukkerbøtte/skål/glas, rør lidt rundt, og det vil give dit sukker den dejligste duft og smag af vanilje.

Pssst. Hvis du står og mangler vaniljestænger, men indser at det i længden bliver for dyrt at købe dem for 24 kroner stk. i supermarkederne, kan du gå ind på Vanilleshoppen og købe de lækreste gourmet vaniljestænger fra Madagascar, ca. 32 stk. til 139 kr. (dvs. omkring lidt under 4,5 kr. pr. stk.) lige her.

2 kommentarer:

  1. Bliver helt sulten af at kigge på jeres blog :)
    Super fin blog du har! Kig forbi min hvis du får lyst :)

    //Line
    www.Linebiine.blogspot.com

    SvarSlet