lørdag den 24. maj 2014

Jordbær- og rabarberchips


Jeg elsker sommer, jeg elsker jordbær, jeg elsker sol og jeg elsker rabarber. Og så elsker jeg også disse chips. Jeg tror, at mange vil forbinde ordet 'chips' med dem, der er lavet af kartofler eller andre rodfrugter, og det gør jeg vel egentlig også selv. Disse er dog ikke lavet på rodfrugter, men af jordbær og rabarber, hvilket giver dem en mulighed som pynt til en dessert, eller bare være dejlige på youghurt eller skyr om morgenen. 




De tager desværre en hel del tid, både at lave og bage, men de smager af så meget og så dejligt, og er så fine, at det i det mindste er et forsøg værd at lave dem. Opskriften er Løgismoses, men jeg syntes alligevel at I skulle have den, på denne dejlige sommerdag. Det er vel bare at sætte noget tid af om aftenen, og så være beredt på, at de altså skal tørre natten over. Og så ellers bare at komme igang! :-)



Jordbær- og rabarberchips
1 dl vand
1 dl sukker
10 rabarberstykker a 5 cm
10 faste jordbær

Kog vand og sukker op i en kasserolle, og lad det koge en smule ind, så sukkeret bliver helt opløst. Stil til side. Rens jordbær og rabarber godt. Skær top og bund af rabarberne og skær toppen af jordbærdene. Skær så lidt som muligt af det du kan spise af, da du på den måde får mere spiseligt med. Skær jordbær og rabarber i meget tynde skiver - du kan evt. bruge et mandolinjern. 
Læg jordbær- og rabarberskiver ud på en bageplade beklædt med bagepapir (jeg skulle bruge mere end én), og pensl dem med sukkerlagen fra kasserollen. Kom bageplade(rne) ind i en forvarmet ovn ved 70 grader med varmluft, og lad dem tørre natten over. 

2 kommentarer: