fredag den 15. november 2013

Honningkagefordej


Har I fået lavet den fordej, man skal bruge til sine honningkager til jul? Jeg havde ikke rigtigt tænkt over det, men da min mor mindede mig om det, var det bare om at komme igang, da sådan en fordej til honningkager skal stå en måned og modne, så jo før man kommer igang, desto bedre bliver dejen.
Jeg syntes i det hele taget bare at honningkager er noget af det bedste, når det sner udenfor og man sidder og drikker dampende the for at få varmen.


Fordej til honningkager
500 g hvedemel
500 g honning

Ælt honning og hvedemel sammen i en røremaskine, til en fast, tør og hård dej. Man kan blive en smule bekymret for, om det nu er rigtigt at den er helt hård, men bare rolig, hvis den er det, er den præcis som den skal være. Opbevar dejen i en lufttæt plastikbøtte i køleskabet indtil brug. Dejen skal mindst have stået der i en måned, før man kan bruge den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar