torsdag den 17. april 2014

Interview | The Food Club



Hip, hip, hurra! Ditte Ingemann har netop udgivet sin anden kogebog, Søde Sunde Sager fra The Food Club. Udover den første kogebog, Salater fra The Food Club, har hus også kreeret e-bogen, Morgenmadsmissionen. Til daglig blogger Ditte på sin madblog, The Food Club, og udfører opgaver med foodstyling, madfotografering og opskriftudvikling diverse steder. Hun har balchelor i Ernæring & Sundhed, har i over 15 år, drømt om at lave en kogebog og lærer noget nyt hver dag. 


If it's your first night at The Food Club you have to cook
Dette står der i toppen af Dittes blog, lige under titlen, og det er der en grund til. Bloggen har altid heddet The Food Club, og navnet stammede fra en madklub, som Ditte havde, med nogle af sine veninder. "Da jeg var yngre, havde jeg en madklub med nogle veninder, som jeg døbte 'The Food Club' med inspiration fra min yndlingsfilm, Fight Club. Vi havde naturligvis et regelsæt, hvor den vigtigste regel var, at nye medlemmer skulle stå for deres første aften i klubben; If it's your first night at Food Club you have to cook," fortæller hun.

Sundheden
Ditte tænker meget på sin sundhed, og da hun har balchelor i Ernæring & Sundhed, optager det hende meget. Hun har lige, for 2 uger siden, udgivet kogebogen Sunde Søde Sager fra The Food Club, der, som navnet antyder, indeholder opskrifter på sunde lækkerier. Men på The Food Club er der bestemt også mange opskrifter, som ikke er sunde. "Jeg er på ingen måder fanatisk, og det skal bloggen også gerne afspejle."


Nummer 3
Ditte har, som sagt, netop udgivet sin anden kogebog, men der er faktisk en mere. Morgenmadsmissionen er en e-bog, der indeholder mere end 85 opskrifter, som et bud på, hvad man kan spise til morgenmad, i stedet for de mere almindelige, kedelige morgenmadsprodukter. Bog nummer 3, Sunde Søde Sager fra The Food Club, er til hvis man stadig gerne vil spise en hel del søde sager, uden at få dårlig samvittighed, og samtidig er den også skrevet, så man kan finde rundt i hvad man kan spise, hvis man f. eks. er glutenallergiker, eller spiser efter Paleo- eller LCHF-principperne. Dog skal den ikke betragtes som en slanke- eller sundhedsbog, da energiindholdet stadig er højt, men man skal bare nyde de søde sager endnu mere, som Ditte selv skriver noget om her.

I over 15 år, har hun drømt om at udgive en kogebog, men troede ikke på, at det ville ske. Før bloggen arbejdede Ditte også med mad og ernæring, men det var bloggen der førte til at blive kogebogsforfatter.


Inspirationen
Der er ikke bare et sted, hvor Ditte henter inspiration, hun henter den over det hele; rejser, bøger, tv, magsiner, resturantbesøg, når hun handler ind, blogs - ja, overalt. "Jeg henter inspiration hver eneste dag fra andre - Jeg bruger det meste af min vågen tid på at læse madmagasiner, se madprogrammer, læse blogs, søge på Pinterest m.v. - derudover fotograferer jeg hver dag og prøver at lege med forskellige opsætninger og lys, så jeg hele tiden kan udvikle mig."

Dittes 3 gyldne fototips
1. Brug naturligt dagslys!
2. Køb nogle få gode rekvisitter og tænk især over baggrunde.
3. Brug en tripod.


Tusind tak til Ditte, for at få lov til at interviewe dig! :-)
Du kan finde Dittes fine, fine blog her.

Billederne er taget af Ditte Ingemann, og lånt i forbindelse med interviewet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar